Powersnaps 6 år

Powersnaps er i dag 6 år. Det er både alderen på selve bloggen og den mentale alder på indholdet, så det passer meget godt sammen.

Taget i betragtning, at den gennemsnitlige levetid for en blog er omkring 3 år, er det ganske godt klart at Powersnaps er blevet 6 år. Det er altså dobbelt så gammel som den forventede levetid, kan jeg fortælle alle jer, som ikke er så gode til matematik.

Selvom nye indlæg kun kommer en gang i mellem, er Powersnaps som altid uovervindelig, og fortsætter videre… mod verdensrummet!

snaps-launch

Indtil næste gang er her, upon request, et billede af René Diff fra Aqua iklædt fint tøj specielt til dagens anledning:

vores allesammens René Diff

Vores allesammens René Diff

Powersnaps afslører Danmarks Radio’s nye TV-kanal

Ok, den var måske lidt for søgt. Men det er i det mindste kun ligeså dumt, som at kalde en TV-kanal for TV2 ZULU. Eller lige så dumt som det der vises på TV2ZULU. Trods massive borgekrige er den Demokratiske Republik Congo et mere udholdeligt sted, end foran et fjernsyn, der viser TV2 ZULU.

Folketingsvalg 2015: Bullshit-bingo

Bullshit-bingo logoDer er udskrevet valg til folketinget, så nu skal der spilles Bullshit-Bingo. Bullshit-Bingo er det folkekære spil, hvor det gælder om at få pladen fyldt på sin bingoplade med bullshit ord, som folketingskandidaterne siger.

Alt du skal gøre, er at printe bingopladerne, klippe dem ud, og fordele dem blandt spillerene. Du kan downloade pdf-fil med spilleplader klar til at printe ud hér: Bullshit-bingo spilleplader.

Regler for Powersnaps Bullshit-bingo

SpillepladeHver plade indeholder 24 felter med forskellige ord og udsagn, som kandidaterne til folketinget ofte siger i løbet af en gennemsnitlig TV-debat. Spillet starter når en TV-debat omkring folketingsvalget kommer på TV. Før spillet går i gang får hver spiller en bingoplade og hver spiller vælger et parti. Hver gang folketingskandidaten for det parti man har valgt, siger et af de ord eller udsagn, som står på pladen, må det steges ud. Så snart du hører et ord eller udsagn, som står på din bingoplade, skal du råbe “bullshit” og du må du krydse det af på pladen.

Eksempel på hvad der gælder som rækker

Eksempel på hvad der gælder som rækker

Det gælder om først at få én række, da to rækker og til slut hele pladen fyldt ud for at vinde spillet. Den som først får pladen fyldt vinder spillet. Er der ingen spillere, som får pladen fyldt, er det den spiller, der har flet rækker. Både vandret, lodret og diagonaler tæller som rækker

Hver bingoplade er fortrykt med en “joker” som svarer til en partileder. Denne bruges som indikator på hvilket parti som hver spiller følger. Jokeren tæller med når man tæller rækker.

Man kan på forhånd aftale, hvad præmierne for de enkelte runder skal være, eller man kan nøjes med at tage en venskabelig dyst med familie eller venner. Er det sidste gældende kan man med fordel prøve:

Bullshit-Drikke-Bingo

Politik er kedeligt, så hvorfor ikke peppe de op med en god gang feststemning? Start ud med at sikre rigelige mængder øl/vin/cocktail (alt efter smag og behag) er disponibelt. Rigelige mængder kræves til den mænge bullshit, som politikerne lukker ud.

Reglerne er de samme som ved almindelig Bullshit-bingo, med den tilføjelse, at hver gang en spiller krydser et felt af, skal denne spiller tage en slurk af sin drink. Når en spiller får en række udfyldt, skal han/hun bunde resten af sin drink. Vinderen er den som først får sin plade fyldt ud, eller har flest rækker når debatten er forbi. Vinderen vinder retten til at kalde sine modstandere for navne på folketingskandidater resten af aftenen – f.eks. hvis jeg vandt, ville jeg kalde dig for Ole Birk Olesen, bare fordi jeg har vundet retten til at gøre således!


Powersnaps er ivrig efter at høre, hvordan spillet forløber hjemme i stuen. Skriv endelig tilbage med jeres erfaringer fra dette spil. Det kan være alt lige fra forslag til forbedringer, en sjov historie om en hyggelig spilleaften med veninderne, eller et drukspil med mormor.

9. april – ikke datoen, men filmen!

551d534af7e124b1caed0cdaa2173e07En ny stor dansk historisk film rammer netop nu biograferne. Filmen handler om det episke slag mellem danske soldater og Nazi-Tyskland (landet hvorfra Aldi stammer), som fandt sted i Sønderjylland den 9. april 1940 – med den originale titel “9. april” (Powersnaps har ikke kunne få bekræftet, om det er de samme manuskriptforfattere, der fandt på navnet til DRs serie om slaget i 1864, med titlen tilsvarende opfindsomme titel “1864”).

Hovedrollen spilles af den talentfulde danske skuespiller Pilou Asbek – kendt fra DRs serie om det episke slag ved Dybbøl i Sønderjylland… Seriøst, der er altså tale om to forskellige produktioner. På ære.

Powersnaps har i forbindelsen med præmien på 9. april (filmen – ikke datoen) været så heldige, at have været til eksklusiv forpremiere på Dansk Folkepartis udgydelser om, at filmen ikke er historisk korrekt.

Dansk Folkeparti mener for eksempel, at Nazi-Tyskland i filmen bliver fremstillet alt for negativt. Selvom Dansk Folkeparti, i partitoppen, tager stærkt afstand fra nazisme, syntes de alligevel, at man bør have en hvis respekt for den mægtige nation. Det var f.eks. nazisternes fremragende ingeniører og mekanikere, som fremstillede det lynhurtige og dødbringende jægerfly Morten Messerschmitt.

Desuden er Pilou Asbek først født i 1982, så det er umuligt at han deltog i kampene den 9. april 1940” siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, og fortsætter:

Og når nu vi er i gang med at snakke om Pilou Asbek, hvad skete der så lige for melodi grand prix? Jeg mener, var det en kvinde med skæg, som vandt. Eller var det i virkeligheden bare en en mand i dametøj? Vi forlanger en afklaring på dette med det samme. Det er meget forvirrende! Og jeg finder det foruroligende ophidsende – det er en lille smule frækt!” visker Peter Skaarup med et frækt blik i øjnene og et lumsk smil på læberne.

whatever